Smukke og velplejede
Negle og hænder

Dine hænder og negle er en del af førstehåndsindtrykket, når du hilser på andre – en del af dit “visitkort” udadtil. Med vores behandlinger til neglene får du et flot og elegant resultat.
Hos Hasseris Skin Lounge tilbyder vi negle i både gele og akryl, ligesom du kan få en plejende manicure eller en flot Shellac. Med gele og akryl er det muligt både at forstærke og forlænge dine naturlige negle, mens en Shellac giver dig en super stærk holdbar farve på neglene. Vi tilbyder ligeledes masser af muligheder for kreative udsmykninger af neglene med både sten og glimmer, hvis du er til lidt mere spræl og bling-bling.
Pleje, styrke, forlængelse og farve
Negle hos Hasseris Skin Lounge
Gele negle & akryl negle
Hos Hasseris Skin Lounge tilbyder vi forstærkning og forlængelse af dine egne negle med enten gele eller akryl. Begge typer kan laves i en naturlig udgave, som baby boomers eller med fransk kant. Negle i gele eller akryl skal vedligeholdes og genopfyldes ca. hver 3. uge, afhængig af hvor hurtigt dine egne negle vokser.
Shellac
Shellac kan bedst betegnes som en professionel og ekstra hårdfør neglelak. Shellac findes i et hav af farver, og kan kombineres både med glimmer, similisten osv. Du kan også få lavet franske negle i Shellac. Holdbarheden for en Shellacer 2-3 uger, og vi anbefaler professionel aftagning, da det er mest skånsomt for dine negle.
Manicure
Med en manicure hos Hasseris Skin Lounge får du en professionel og plejende behandling af dine hænder og negle. Hænder og underarme peeles, vi tilretter neglebånd samt filer og polerer neglene. Den afsluttende cremepleje og håndmassage gør dine hænder fløjsbløde og beskytter huden ekstra godt.
Kontakt os med spørgsmål











Smukke negle
Sig goddag til verden med smukke hænder og negle – hos Hasseris Skin Lounge er vi eksperter i negle og hænder! Bestil tid til en negle behandling hos os, og oplev selv fornøjelsen af velplejede hænder og smukke negle.