Holistic Facelift Method®
Hos Hasseris Skin Lounge i Aalborg vil du opleve en Holistic Facelift Method® behandling med stor omsorg, ro og faglig præcision – perfekt til dig, der ønsker en individuelt tilpasset kombination af skønhedspleje og dyb afspænding.
Her får du en behandling, hvor naturligt ansigtsløft og helende hudpleje flettes sammen til en helhed.
Der findes ikke ét bestemt ansigt – og derfor heller ikke én fast behandling.
Hver Holistic Facelift Method® behandling tilpasses individuelt. Nogle dage kan der være behov for ekstra fokus på kæbe og spændte ansigtsmuskler, andre gange på lymfedrænage, bindevæv eller hudens behov.
Fælles for behandlingen er ønsket om at skabe mere bevægelighed og blødhed i vævet, afspænde muskulaturen og fremhæve ansigtets naturlige konturer.
Vi anvender naturlige og bæredygtige produkter fra Team Dr. Joseph som stimulerer dine sanser, beroliger dit nervesystem og beskytter din hud.
Det giver en behandling, som både kan mærkes og ses.
Buccal massage er en holistisk ansigtsmassage, der arbejder helt inde ved ansigtets kerne. Teknikken stammer fra avancerede, kosmetiske massagemetoder og bruges til at løsne spændinger, aktivere blodcirkulationen og bringe balance i ansigtets muskulatur. Ved at massere inde fra mundhulen får behandleren adgang til muskler, som normalt ikke kan påvirkes udefra – særligt omkring kæbe, kindben og mundregionen.
En personlig behandling med udgangspunkt i dig
Holistic Facelift Method® er en sanselig og dybdegående ansigtsbehandling, der arbejder med hud, bindevæv og ansigtets muskulatur for at skabe et naturligt løftet, blødere og mere vitalt udtryk.
Med udgangspunkt i Maria Zabros Holistic Facelift Method® tilpasses behandlingen individuelt til dig og dit ansigts behov netop den dag.
Gennem blid lymfedrænage, bindevævsmassage af bryst, hals og ansigt samt inter-oral massage – også kendt som buccal massage – arbejdes der med spændinger og stift væv både udefra og inde fra mundhulen.
Resultatet er ikke alene et mere friskt, defineret og naturligt løftet udtryk. Behandlingen inviterer samtidig kroppen til at give slip og finde ind i en dyb følelse af ro.
Holistic Facelift Method® tager udgangspunkt i tanken om, at ansigtets udtryk ikke kun handler om huden.
Spændinger i kæbe, hals og ansigtsmuskulatur, vævets bevægelighed, lymfeflow og vores generelle spændingsniveau kan alle være med til at præge det udtryk, vi ser i spejlet.
Derfor arbejder behandlingen med flere lag – fra bryst og hals til ansigtets bindevæv og muskulatur – frem for udelukkende at fokusere på hudens overflade.
Det er en behandling, der tager udgangspunkt i dig, din hud og dit ansigt, som det føles og ser ud på dagen.
Hvornår bør behandlingen vente?
Holistic Facelift Method® anbefales ikke ved:
- Botox eller fillers udført inden for den seneste måned
- aktiv inflammation i behandlingsområdet
- aktive forkølelsessår.
Er du i tvivl om, hvorvidt behandlingen er egnet til dig, er du altid velkommen til at kontakte os inden booking.
Det handler om at arbejde med det.
Når spændinger mindskes, vævet bliver blødere og ansigtets muskulatur får mulighed for at slappe af, kan ansigtet fremstå mere åbent, levende og harmonisk.
Samtidig får du en behandling, hvor tempoet sænkes, sanserne stimuleres, og der er plads til bare at være.
Tid til dig – helt enkelt.
Behandlingen er kendt for sine både synlige og følelsesmæssige resultater:
- Frigør dybe spændinger
Perfekt hvis du bider tænderne sammen, har kæbespændinger, eller oplever stress i ansigt og nakke. - Blødgør og afspænder vævet
Musklerne bliver smidige og afslappede, hvilket skaber et mere harmonisk og roligt udtryk. - Reducerer stress og emotionel ophobning
Ansigtet er tæt forbundet med nervesystemet – og mange beskriver buccal massage som en næsten terapeutisk oplevelse. - Giver naturlig glød og vitalitet
Den øgede blodcirkulation giver huden fornyet energi og en smuk, levende glød. - Skaber et visuelt løft
Når spændinger slipper, kan ansigtet falde naturligt på plads og fremstå mere symmetrisk og løftet.
Hvem er Holistic Facelift Method® til?
Behandlingen er særlig velegnet til dig, der:
- ønsker et naturligt løftet og mere defineret udtryk
- oplever spændinger i kæbe, ansigt, hals eller nakke
- ønsker mere blødhed og bevægelighed i ansigtets væv
- oplever hævelse eller en følelse af tyngde i ansigtet
- ønsker at kombinere effektiv ansigtsmassage med hudpleje og dyb afslapning
- søger en personlig behandling frem for en klassisk ansigtsbehandling med en fast protokol.
Du behøver med andre ord ikke komme med et bestemt “problem”. Behandlingen tager udgangspunkt i det ansigt og det behov, du kommer med.
Du vil opleve en dyb, nærværende og omsorgsfuld behandling, der arbejder med både hud, muskler, nervesystem og velvære.
Hos Hasseris Skin Lounge får du en fuld oplevelse, hvor hvert trin er nøje udvalgt for at give både dig og din hud ro, glød og balance.
Behandlingen kan blandt andet indeholde:
Lymfestimulerende åbningsritual
Vi starter med et blidt ritual, der afspænder kroppen, sænker tempoet og hjælper både krop og sind med at lande trygt på briksen.
Afrens og enzympeeling
Med produkter tilpasset din hudtype renses ansigt og décolleté, hvorefter en mild enzympeeling skånsomt fjerner døde hudceller og gør huden klar til behandling.
Buccal massage (intraoral massage)
Med handsker masseres dele af ansigtets muskulatur både udefra og gennem mundhulen. Det giver adgang til muskler omkring blandt andet kæbe, kinder og mund, som ellers kan være vanskelige at arbejde med udefra. Herved løsnes dybe spændinger, vævet blødgøres og huden får et naturligt løft og glød.
Varmekompres og afrens
Et beroligende varmekompres øger blodcirkulationen, hjælper huden med at optage næring og giver en følelse af dyb velvære.
Afsluttende produkter
Behandlingen rundes af med nærende, afsluttende produkter, der efterlader huden blød, strålende og fuld af vitalitet.
Behandlingen sammensættes altid ud fra dit individuelle behov, og derfor kan indhold og fokus variere fra gang til gang.
Pris og behandlingstid
Der afsættes 90 minutter, hvoraf ca. 10 minutter er til velkomst, individuel forventningsafstemning og afslutning.
Da behandlingen er individuelt tilrettelagt, kan der ikke tilvælges retning af bryn, voks af overlæbe eller andre tillægsbehandlinger.
Hos Hasseris Skin Lounge prioriterer vi tid, nærvær og kvalitet. Vi kalder det tid til dig.
Behandlingen udføres i rolige omgivelser, hvor du kan give slip, lande i kroppen og lade ansigtet få den dybe behandling, det fortjener.
Det er en oplevelse, der både mærkes – og ses!
Forkæl en du holder af med en behandling:
#tidtildig
Har du lyst til at opleve, hvordan en behandling som tager udgangspunkt i dig, din hud, dine livsvilkår og de spor der har sat sig i hud, væv og muskler kan forandre både din hud og dit velbefindende? Book din tid online – eller kontakt os, hvis du vil høre mere. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
