Uddannelse og læring
Kosmetiker elever
Hos Hasseris Skin Lounge tager vi ansvar for vores håndværk, og uddanner nye fagligt kompetente behandlere. Vi tror på ordnede forhold, og er medlem af DOFK – Danmarks fagorganisation for selvstændige frisører og kosmetikere.
Vi uddanner elever, fordi vi ønsker at bakke op om de faglige uddannelser, og selv bidrage til en positiv udvikling af vores fag og branche. I Hasseris Skin Lounge er det en kerneværdi, at vi medvirker til at tage branchen et skridt videre mod arbejdsforhold, som er tidssvarende, og som skaber grobund for, at vi i klinikkerne beholder vores færdiguddannede kosmetikere i branchen efter endt læretid.
Derfor har vi elever
At have en kosmetiker elev er en gave til alle på klinikken. Vi lærer at komme ud af vores arbejdsmæssige komfort zone, da vi både i ord og handlinger nødt til at være tydelige. Ja, det tager lidt ekstra tid – men det er det hele værd.
Vi er realistisk i kravene til en elev inden opstart – for vælger du denne branche så forvent både sene arbejdsdage og skæve arbejdsuger. Du skal være både mentalt stærk, og fysisk stærk. Vores mantra er: Du må aldrig lade en kunde føle sig usynlig og du skal altid gøre dig umage!
Marianne siger:
“Der brænder en ild inde i mig – en ild som næres af unge mennesker, formidling, kommunikation og læring. Jeg drives af at se mennesker udvikle sig, – unge såvel som voksne. At være med til at skabe hele mennesker, som fagligt er godt klædt på og som er stolte af sit fag – for man er aldrig “bare” kosmetiker! At tage de unge mennesker med på en dannelsesrejse og se dem reflektere og generere viden, det er da for fedt?!”
Prøv en behandling: