Aalborgs skønneste
Behandlinger til mænd
Ansigtsbehandlinger er – heldigvis! – ikke kun for kvinder. Mænds hud har også brug for behandling og pleje, og hvem vil ikke gerne unde sig selv lidt forkælelse og velvære i hverdagen?
Mænds hud kræver noget andet end kvinders hud. Hos Hasseris Skin Lounge i Aalborg har vi skræddersyede ansigtsbehandlinger til mænd, og vi vejleder dig også meget gerne i, hvordan du som mand kan passe bedre på din hud derhjemme – også i en travl hverdag, hvor du måske ikke har hverken tid eller lyst til lange rutiner og mange produkter. Skal du have trimmet hårvæksten – hvad enten det er i ører, næse eller på ryggen – klarer vi også det med lidt sugaring eller voks og et snuptag!
Mænds hud: Karakteristika
Mænds hud har en anden struktur end kvinders hud – simpelthen fordi mænd har et højere niveau af hormonet testosteron i kroppen. Når du er mand, er din hud generelt mere fedtet end en kvindes, ligesom den faktisk også er ca. 20% tykkere. Du er desuden noget heldigere stillet end kvinder, når det gælder ældning af huden – din hud indeholder nemlig også mere kollagen, hvorfor din hud ældes senere end kvinders. Vi er misundelige!
Mænds hud: Problematikker
Som nævnt er mænds hud mere fedtet end kvinders – mænd har flere porer i huden, og flere talgkirtler. Hos mænd er talgproduktionen rent faktisk dobbelt så stor, som hos kvinder. Af denne årsag får mænd oftere problemer med akne og urenheder. Under en ansigtsbehandling hos os, fjerner vi både urenheder og talg, så vælger du at komme til en behandling med jævne mellemrum, holder du nemmere huden frisk og fri for urenheder til daglig.
Er du mand nok?
Hos os er mænd også velkomne, og vi tilbyder behandlinger til både ansigt og krop. Vi kan f.eks. hurtigt og nemt fjerne hårene i næsen med skånsom voks. Eller hvad med en afstressende ansigtsbehandling, der både inkluderer voks af næse og ører samt en dybderensende maske?